Tukenja

Artikler

Opvarm din bolig med en varmepumpe

brænde

Varmepumpen som det grønne alternativ

Engang var det at bestille fyringsolie et helt nødvendigt tiltag for mange danskere, når de skulle opvarme boligen. Sådan er det ikke længere. Har du ikke adgang til fjernvarme, er varmepumpen i dag det grønne og den ofte billige måde at få varmen på derhjemme. Der er nemlig sket meget med varmepumperne de sidste 10 år. Førhen var varmepumperne meget følsomme overfor, om dit hus var ordentligt isoleret. I dag leverer pumperne meget højere temperaturer, og de kan således installeres i mange flere huse, også selvom der skulle være sparet på rockulden.

Varmepumpe eller træpiller?

Da de fleste har sagt farvel til oliefyret, så står valget ofte mellem en varmepumpe eller et træpillefyr, hvis ikke der er mulighed for at blive koblet på den lokale fjernvarme. Ifølge en opgørelse fra Bolius – Boligejernes Videncenter – så er pillefyret umiddelbart den billigste løsning. Men ifølge Energistyrelsen betyder et skift i afgifter og grønne miljøtanker, at træpillerne ikke på den lange bane er den mest fornuftige opvarmning. Med et træpillefyr følger der nemlig meget arbejde med. Pillefyret skal ofte fodres med træpiller, og det kræver en del plads i et brandsikret rum. Derudover er det ikke nogen særlig grøn måde at opvarme boligen på. Dels sender et pillefyr skadelige partikler op ad skorstenen, dels brænder man en biomasse af, der i manges øjne er for god til dette.

industri

Læs her om, hvordan du anskaffer dig den bedste varmepumpe.

Inden du bestiller varmepumpen

Hos Energistyrelsen råder de som udgangspunkt folk til at anskaffe sig en varmepumpe. Men rådet følges altid op af, at du får lavet en vurdering af en fagmand. En ekspert med forstand på opvarmning af boligen, vil altid kunne fortælle dig, hvilken opvarmningsform der er at foretrække på det pågældende sted. Er det varmepumpen, der vælges er der en række ting at være opmærksom på. Nogle varmepumper kan lave en infernalsk larm, hvilket godt kan gøre dig upopulær i nabolaget. Når du skal have varmepumpen installeret, så kontakt mindst to varmepumpemontører, og bed dem om at afgive et tilbud på monteringen. På denne måde får du muligheden for at sammenligne prisen, og du kan være heldig at spare rigtig mange penge på denne måde. Når du skal vælge varmepumpe, så lad være med at gå efter den billigste varmepumpe på markedet. Hav i stedet fokus på, hvor meget du kan spare på dit samlede varmeforbrug. En varmepumpe er nemlig en lang tids investering, så får du købt det rigtige produkt, så kan du have den i mange år.

vindmølle

Tilskud til varmepumper

Selvom varmepumpen ikke nødvendigvis er den billigste løsning nu og her, så kan det hurtigt ændre sig. For området har nemlig i den grad politikernes opmærksomhed. I dag er der ingen afgifter på importerede træpiller og træflis. Men med en ny socialdemokratisk regering ved magten kan dette hurtigt ændre sig, da pillerne som sagt bliver anset for ikke at være den mest bæredygtige måde at opvarme boligen på. Allerede fra maj 2018 blev det faktisk billigere at få opvarmet boligen med en varmepumpe. Den daværende regering vedtog nemlig en erhvervspakke, der halverede elafgiften til varmepumper. Ifølge aftaleteksten bliver elvarmeafgiften nedsat med 10 øre pr. kilowatt-time (kWh) i første omgang og derudover med yderligere 5. øre pr. kilowatt-time i 2019 og siden 10 øre pr. pr. 1. januar 2020. Derudover er PSO afgiften også ved at blive udfaset, og det kan meget vel betyde, at den strøm varmepumperne kører vil blive endnu billigere med tiden. Det er selvfølgelig under forudsætning af, at elpriserne ikke stiger.