Tukenja

Artikler

Tjen penge på din a-kasse

job jagt
aass11

En a-kasse kan for mange godt virke som blot endnu en ting, de skal betale hver måned. Som arbejder betaler man allerede sin skat, arbejdsmarkedsbidrag og en hel række andre ting. Derudover kommer der jo også ens egne personlige udgifter som husleje, diverse elregninger, madbudget osv. Hvorfor i alverden skal du nu også til at betale til en a-kasse? Jo, det er der skam mange gode grunde til, som du hurtigt vil få øjnene op for.

 

Arbejdsløshed

Folk kan ikke lide at tænke på det, men det er meget sandsynligt, at du på et eller andet tidspunkt i dit liv vil finde dig selv uden job og dermed uden stabil indkomst. Selvfølgelig kan du i Danmark få kontanthjælp, men kontanthjælpsatsen er blevet sat kraftigt ned indenfor de senere år. Og hvis du er under 30 år, så er det især ikke særligt mange penge du kan forvente at hive hjem hver måned gennem en kontanthjælp.

Dagpenge er nøgleordet, når vi snakker om akasse og dagpengesatsen er for de fleste danskere nok til at kunne beholde en beskeden tilværelse, imens de søger efter andet job.

job jagt

Som regel når man bliver arbejdsløshed, så handler det ofte om, at man blot er arbejdsløs for en kort periode, før man igen finder arbejde. Det er sjældent, at man faktisk går hen og bliver langtidsledig og skal forsørges af sin dagpengesats igennem længere tid. Men for den korte periode hvor du er det kan det betyde rigtig meget.

Dit medlemskab er dermed en forsikring mod arbejdsløshed og alt efter hvor meget du arbejder nu, så kan du få enten et halvtidsforsikret medlemskab eller fultidsforsikret medlemskab. Hvilket medlemskab du får har inflydelse på hvor meget du betaler hver måned og selvfølgelig hvor penge du kan regnemed  at få igen i tilfælde af arbejdsløshed.

 

Andre ydelser

A-kasser er samtidig dem der sørger for betaling af ferie-dagpenge, efterløn og diverse orlovsydelser, som for eksempel i forbindelse med at man får et nyt barn ind i hjemmet.

Deruodver kan en a-kasse give råd og vejledning til arbejdsløse og tilbyde dem kurser, som kan hjælpe folk med at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

 

Hvorfor skal du betale til en a-kasse?

Sætter du stadig spørgsmålstegn ved, om du virkelig skal melde dig ind i en a-kasse? Lad mig stille dig et andet spørgsmål; arbejder du? Hvis du gør, så burde du nok overveje meget seriøst, om det ikke var noget du burde gøre.

I dag forsikrer de fleste danskere sig mod alt muligt og langt de fleste har for eksempel en ulykkes- eller indbosforsikring. At være medlem af en a-kasse er også en forsikring. En forsikring mod arbejdsløshed. Lige så vel som det bliver dyrt, hvis du får indbrud i hjemmet og nogen stjæler dine ting, så er det dyrt at være arbejdsløs.

a-kasse

Selvfølgelig kan det at du er medlem ikke sikre dig mod, at du aldrig nogensinde bliver fyret eller bliver nødt til at sige jobbet op. Men medlemskab af en a-kasse kan sikre dig, at du i det mindste har en fornuftig indkomst, imens du leder efter et nyt job.